En dårligt isoleret kælder kan betyde kolde gulve i rummene over kælderen. Det giver både en dårligere komfort i boligen og er dårligt får varmeregnskabet. Hvis du vil have en mere komfortabel gulvtemperatur og samtidig spare på udgiften til opvarmning, skal kælderens vægge og eventuelt gulv isoleres. Opgaven kan løses på flere måder – Læs med, og hør, hvordan det kan gøres.
Hvad koster isolering af kælder?
Hvis du vælger en løsning med at isolere kældervæggen udvendig, skal du regne med, at projektet løber op i 6.500-8.500 kr. pr. løbende meter kældervæg ved en højde på 250 cm. Udgiften dækker både materialer og arbejdsløn til håndværkerne. Denne løsning er i de fleste tilfælde den bedste, og alt arbejdet foretages udefra.
Fryser du om fødderne fordi kælderen er kold?
En kælder der er dårligt isoleret, gør, at kulde fra kælderen trækker op i etagen ovenover. Det betyder, at der skal skrues ekstra op for varmen. Med de nuværende energipriser, kan det blive en dyr fornøjelse. Heldigvis kan en kælder isoleres, så du kan nedbringe udgifterne til varmen, og undgår kolde fødder.
VORES ISOLERINGSEKSPERTER STÅR KLAR TIL AT HJÆLPE DIG
NØGLEPUNKTER
- Bedre indeklima – Boligens indeklima er meget afhængig af husets evne til at holde på varmen. Kulde, træk og kolde gulve er med til at forringe indeklimaet og komforten i boligen. Når kælderen bliver isoleret, vil gulvene være varmere og mere behagelige at gå på.
- Lavere energiforbrug – En dårligt isoleret kælder, vil gøre det nødvendigt at skrue mere op for varmen for at udligne kulden nedefra. Det betyder et højere forbrug og dermed en høj varmeregning. Isolering af kælderen vil sænke energiforbruget, og gøre opvarmningen billigere.
- En mere attraktiv bolig – Et hus der er isoleret op til nutidig standard, er ikke blot billigere at varme op. Det bliver også langt mere attraktivt i en salgssituation. Boligen vil blive lettere at sælge, og i de fleste tilfælde vil energirenoveringen resultere i en højere salgspris.
Går du med overvejelser om at isolere kælderen, og få mere glæde af kælderrummene og en lavere energiregning?
I 1998 blev der lavet ændringer i bygningsreglementet, der bl.a. har sikret, at kældervægge på nyere huse er bedre isoleret. Hvis dit hus er opført før det nye reglement, trådte i kraft, vil det med stor sandsynlighed kunne betale sig at isolere kælderen.
En del ældre huse har ikke kun problemer med, at kælderen er kold, men også fugtig. En udvendig isolering af kælderen giver mulighed for at etablere omfangsdræn i samme arbejdsgang. Det vil fjerne fugtproblemerne. Du vil derfor kunne få endnu større glæde af investeringen, og få en bedre og mere brugbar kælder.
En varm og tør kælder giver flere muligheder
En varm og tør kælder giver mange muligheder for opbevaring af cykler og haveredskaber, etablering af hobby- og aktivitetsrum og meget mere. Til sammenligning er en kold og fugtig kælder nærmest ubrugelig, og kulde og fugt kan trække op i gulvene i etagen ovenover, og forkorte levetiden af disse.
Der er mange fordele ved at energirenovere kælderen. Billigere varmeregning og et mere komfortabelt indeklima ligger højt på listen.
Men også mulighed for en bedre udnyttelse af de mange kvadratmeter i kælderen er attraktivt for de fleste. En tør og varm kælder kan udnyttes på linje med almindelige beboelsesrum, og du risikerer ikke, at dine ting ruster, eller bliver angrebet af skimmel og mug.
Isolering af kælder – Hvilke muligheder har du?
Der findes flere muligheder, når du vil isolere kælderen. Nogle metoder er mere omfattende end andre, men der er også stor forskel på, hvor meget du får ud af investeringen. Du bør derfor nøje overveje, hvordan opgaven skal gribes an.
Ved isolering af kælder, kan du vælge:
- Isolering af kældervæg udefra
- Isolering af kældervæg indefra
- Isolering af kældergulv
- Isolering af kælderloft
Hvilken du vælger, kan afhænge af de enkelte forhold omkring huset og grunden, og andre byggetekniske forhold.
Isolering af kældervæg udefra
Isolering af kældervæggene udefra er den mest omfattende løsning. Men i de fleste tilfælde også den bedste og mest anbefalede isoleringsmetode. Isolering udefra kræver, at der graves op omkring hele huset. Det betyder, at fliser og gangstier rundt om huset skal reetableres, når isoleringsarbejdet er fuldført.
Når kælderen er gravet fri, opsættes der hårde isoleringsplader i en tykkelse på 100-200 mm. Den del af isoleringen der er synlig over jorden, skal pudses op eller beklædes med facadeplader. Udgravningen fyldes op med et drænlag af grus eller sten. Det forhindrer, at fugt fra jorden ødelægger isoleringen.
Til sidst skal flisebelægninger og gangstier rundt om huset opbygges igen. Det er vigtigt, at der laves fald væk fra huset, så regnvand ledes ud i haven og ikke ned langs kældervæggen.
Relateret artikel: Alt om ydervægsisolering
Isolering af kældervæg indefra
Indvendig isolering af kældervægge er en mulighed, der i langt de fleste tilfælde frarådes. Derfor bør det kun bruges under helt særlige forudsætninger.
Grunden til at denne løsning ikke anbefales er, at der er stor risiko for, at der vil opstå fugtskader, som på sigt vil føre til angreb af skimmelsvamp og mug.
Kælderen skal være fuldstændig tør, og der må ikke være det mindste spor af fugt i kælderen. Hvis der er opsat træ, gips eller andet organisk materiale på væggene, skal det fjernes, så kun den nøgne beton er tilbage.
Det anbefales ikke at bruge mere end 50-75 mm isolering på den indvendige side, og der skal ikke anvendes dampspærre. Alt skal opbygges i uorganiske materialer, som ikke angribes af fugt.
Isolering af kældergulv
I forbindelse med isolering af kældervægge, kan du også vælge at isolere kældergulvet. Isolering af kældergulv er en stor opgave. Det kræver, at hele gulvet brydes op, og at de eksisterende installationer til vand, kloak og el afmonteres.
I gulvet skal du have plads til 150 mm drænlag mod jorden, 300 mm isolering og 100 mm betongulv. Det vil kræve, at der graves ud i kælderen, så der bliver plads til det nye gulv. Det vil være nødvendigt at understøbe det eksisterende fundament, da det sjældent har den nødvendige dybde til den nye konstruktion.
Isolering af kælderloft
En sidste løsning er at isolere loftet i kælderen. Hvis der ikke er mulighed for at isolere udvendigt, eller du ikke vil ofre penge på så omfattede en energirenovering, kan isolering af kælderloftet være en løsning. Du får ikke alle fordelene ved en tør og varm kælder, men du kan gøre gulvene i beboelsen varmere og minimere udgiften til opvarmning.
Du kan isolere kælderloftet med op til 150 mm isolering. Denne løsning er forholdsvis billig, og du vil kunne opnå en god besparelse på varmeregningen samtidig med, at du hæver komforten i rummene over kælderen.
Læs også: Isolering af krybekælder
Hvis kælderen er fugtig, kan det klares i samme omgang
Mange ældre kældre har problemer med, at der trænger fugt ind gennem kældervæggene. Det resulterer i, at pudsen skaller af væggene. Samtidig er der stor risiko for, at der dannes skimmel, som skader indeklimaet i boligen.
Når du vælger at isolere kælderen udvendigt, kan du komme fugtproblemerne til livs én gang for alle.
I forbindelse med gravearbejdet, kan der etableres omfangsdræn, som effektivt leder vand og fugt fra jorden væk. Kældervæggene kan behandles udvendig med en vandtæt membran. Samtidig vil det drænende lag af grus og sten forhindre, at fugten kommer i nærheden af kældervæggene.
Relateret: Udgravning af kælder – Det skal du vide
FAQ – De mest stillede spørgsmål om isolering af kælder
Her får du svar på 3 af de mest stillede spørgsmål om isolering af kælder:
Hvordan isolerer du en kælder?
Den anbefalede metode til isolering af kælder er at grave op rundt om hele huset og isolere udefra. På den måde får du den mest effektive isolering. Samtidig slipper du for problemer med fugt på den indvendige side af kældervæggene. Indvendig isolering kan kun bruges i særlige tilfælde og frarådes generelt altid.
Hvad koster det at isolere en kælder?
Udvendig isolering af kælderen koster ca. 6.500-8.500 kr. pr. meter. Prisen dækker udgifter til materialer og arbejdsløn. Indvendig isolering kan foretages til 1/10 af prisen, men anbefales generelt ikke pga. stor risiko for fugt og skimmelangreb.
Hvor meget isolering skal der i kældergulv?
Isolering i kældergulvet skal have en tykkelse på ca. 175-300 mm. Hvis du vælger en tykkelse på 375 mm. Vil du opnå en lavenergi konstruktion. Efterisolering af kældergulv medfører, at der skal gravs ud i hele kælderen, og at det eksisterende fundament understøbes, så sætningsskader i sokkel og murværk undgås.
Kilder: https://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/energiloesninger/isolering-af-kaeldervaeg-udefra