Facadeisolering: Pris og Information

Et køligt indendørs klima og en høj varmeregning tyder på, at boligen ikke er isoleret godt nok. Det er ofte tilfældet med ældre boliger, da man ikke havde samme viden om isolering førhen.

Den mest benyttede løsning på problemet er hulmursisolering, hvor der blæses papir eller mineraluld ind i hulmuren. Det er dog ikke alle huse, der har en brugbar hulmur til formålet. I disse tilfælde er løsningen enten indvendig isolering eller udvendig isolering

Facadeisolering er svaret på udvendig isolering – og faktisk også en væsentligt bedre løsning end indvendig isolering. Dels fordi indvendig isolering stjæler kvadratmeter, og dels fordi udvendig isolering i gennemsnit er 30% mere effektiv end indvendig isolering.

3byggetilbud - isolering

VORES HÅNDVÆRKERE STÅR KLAR TIL AT HJÆLPE DIG

Hvad koster facadeisolering?

Prisen på facadeisolering afhænger af nuværende facade og af ønsket type facadeisolering. I gennemsnit er prisen på mellem 1.000 og 2.500 kroner pr. kvadratmeter ydervæg. For et hus med en facade på samlet set 200 kvadratmeter, vil prisen dermed være mellem 200.000 og 500.000 kroner.

Prisen afhænger dels af, hvorvidt du ønsker facadeisolering med træbeklædning eller facadeisolering med puds. Dertil kommer ønske om efterfølgende maling. Husets samlede størrelse og nuværende facadetype spiller også ind. De forskellige udbyderes estimerede tidsforbrug og timeløn kan ydermere variere en hel del.

Det kan virke som en høj pris for efterisolering, men for de fleste er det en god investering. Dels fordi du ikke behøver at fyre for gråspurvene (og betale herfor), men også fordi det bliver behageligere at opholde sig i huset. Især med børn i husstanden er det anbefalelsesværdigt at prioritere et godt indeklima.

En del af prisen på facadeisolering sparer du på varmeregningen hvert år. Dertil kommer den værdiøgning, dit hus får, når energimærket bliver bedre. Sælger du huset, inden facadeisoleringen har tjent sig selv hjem, vil du højst sandsynligt få din investering igen i form af en højere salgspris.

Vær også opmærksom på, at du kan søge tilskud til facadeisolering, da det er en energiforbedring. Se nærmere herom nederst på siden.

facadeisolering

Hvad kan man spare i varme med facadeisolering?

Med en facadeisolering af boligen, er der udsigt til en årlig besparelse på varmeregningen på mellem 5.000 og 15.000 kr. Den nøjagtige besparelse afhænger naturligvis af boligens størrelse og opvarmningsform samt husstandens årlige varmeforbrug.

Udover den årlige økonomiske besparelse, er der en række øvrige fordele ved facadeisolering:

  • Forbedrer indeklimaet
  • Ingen kuldebroer
  • Mindre risiko for fugtproblemer og skimmel
  • Giver varmere vintre og køligere somre
  • Mindsker udefrakommende støjgener
  • Øger boligens værdi

Der er altså rigtig mange gode grunde til at vælge en facadeisolering, hvis du har problemer med dårligt indeklima, en høj varmeregning eller decideret træk og kulde.

Se også: Så meget kan du spare ved tagisolering

Hvilke facadeisoleringer findes der?

Der findes overordnet set to typer af facadeisolering:

  • Facadeisolering i træ- eller stålskelet med ny udvendig træbeklædning
  • Facadeisolering monteret på murværket og efterfølgende puds

Facadeisolering med træbeklædning foretages ved at opsætte et skelet udenpå den eksisterende facade. Skelettetet fyldes med isolering i form af ruller eller batts. Herefter påføres typisk et lag vindpap og efterfølgende afstandsliste og den udvendige træbeklædning.

Facadeisolering med en pudset facade foretages ved, at hårdere isoleringsbatts skrues direkte ind i den eksisterende facade. Direkte på isoleringen påføres adskillige lag puds med armeringsnet imellem. Det endelige lag puds kan eventuelt påføres struktur eller farve efter ønske.

Valget afhænger i høj grad af, om du ønsker en træfacade eller en pudset facade. Det er for de fleste et æstetisk spørgsmål. Den nuværende facades stand har dog også noget at sige.

Ulempen ved facadeisolering er for mange, at de må sige farvel til deres murstensfacade. Det behøver dog ikke at være et æstetisk problem, da både en ny træfacade og en nypudset facade ofte er pænere end en gammel og slidt murstensfacade.

Hvilken isolering er bedst til facade?

Hvilken isolering er bedst til facade

Typen af facadeisolering afhænger både af den nuværende facade og af præferencer. En professionel vil hurtigt kunne vurdere, hvorvidt det nuværende murværk for eksempel kan holde til at få skruet isolering direkte ind – eller om murværket er i så dårlig stand, at der bør facadeisoleres ved hjælp af et skelet.

Isoleringsmaterialet afhænger af den valgte fremgangsmåde. Typisk bruges der mineraluld i enten ruller eller batts til at isolere i skelet, og mineraluld i facadeplader (batts) med et hårdt toplag, der blive pudset direkte på.

Kombiner renovering med isolering

Det er en dyrere post at facadeisolere. Derfor er det oplagt at gøre det i forbindelse med renovering af ydermure og facade. Facadeisolering vil nemlig kunne spare en del af renoveringen væk, da facaden ikke behøver at fremstå kosmetisk i orden for at blive brugt til facadeisolering.

Står dit pudsede hus til at trænge til en genopfriskning, er det smart at undersøge mulighederne for udvendig isolering, inden pudsearbejdet går i gang. Der er nemlig ingen grund til at betale for pudsning to gange – og der vil altid være penge at spare ved at kombinere flere forskellige arbejdsopgaver hos samme firma.

Når du planlægger en facadeisolering, giver det i de fleste tilfælde mening at udskifte døre og vinduer i samme ombæring, da disse ofte skal rykkes, når ydermuren efterisoleres. Er det et ønske, kan du typisk få det som et samlet tilbud. Du kan også vælge at indhente tilbud på efterisolering både med og uden nye vinduer og døre, så du kan vurdere, om det giver økonomisk mening for dig.

Få tilbud på facadeisolering

isolering af facade

Der er store prisforskelle, når det kommer til tilbud på facadeisolering. Der kan være mange tusinde kroners forskel fra den ene udbyder til den anden på samme type facadeisolering. Det skyldes typisk, at forskellige firmaer estimerer tidsforbruget forskelligt og desuden opererer med forskellig timeløn.

For at undgå at betale alt for meget for en udvendig efterisolering af dit hus, kan du med fordel indhente tilbud fra flere forskellige udbydere. Det gør du nemt og hurtigt via vores samarbejdspartner.

Indhent 3 gratis tilbud og priser på facadeisolering

Her beskriver du blot opgaven og vedhæfter eventuelt et billede af din nuværende facade. Skriv gerne din adresse, så udbyderne kan slå boligen op og se det nøjagtige antal kvadratmeter på den udvendige mur. Slutteligt indtaster du dine kontaktoplysninger.

Alt i alt tager det højst et par minutter at sende en forespørgsel afsted. Der er altså meget tid at spare i forhold til selv at ringe rundt og beskrive opgaven. Inden for 3 dage modtager du tilbud fra interesserede firmaer i din mailindbakke. Derfra er det helt op til dig at vælge det bedste tilbud.

Lær mere omkring hulmursisolering her

Tilskud til facadeisolering

Facadeisolering er omfattet af det energitilskud, der blev vedtaget i 2021. Det vil sige, at du kan søge om tilskud i forbindelse med energiforbedring, når du planlægger facadeisolering.

Du kan beregne dit tilskud til facadeisolering hos Energistyrelsen her: https://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/tilskudsberegner