Tagspær er de spær, der udgør tagkonstruktionen og bærer selve tagbelægningen. Er der tale om et gammelt hus, kan spærene være rådne og trænge til en udskiftning, inden der lægges nyt tag.
Der findes forskellige typer af spær, der hver især egner sig til forskellige formål. Det er vigtigt at vælge den rigtige type spær i forhold til fremadrettet brug af loftrum.
I artiklen her kan du læse om, hvilke typer af tagspær, du kan få, hvad tagspær koster, og hvad du i øvrigt bør vide om tagspær og tagbelægning, herunder hvornår tagspær bør udskiftes.

VORES TAGEKSPERTER STÅR KLAR TIL AT HJÆLPE DIG
Prisen på tagspær afhænger af typen af spær og det specifikke tag. I gennemsnit koster tagspær mellem 600 – 1.000 kr. pr. kvadratmeter ekskl. tagbelægningen. For et tag på 100 kvadratmeter vil prisen dermed være mellem 60.000 – 100.000 kr. for nye tagspær.
Udover prisforskellene fra firma til firma i forhold til den fastsatte timeløn, der kan variere med flere hundrede kroner, er der også prisforskelle på de forskellige typer af spær, da de kræver forskellige materialer og forskelligt tidsforbrug at opføre.
Det er oftest dyrere at få lavet spær på boliger, hvor taghældningen er høj, da det er en mere kompleks opgave end at lave spær til en lavere taghældning. Prisen stiger tilsvarende i takt med tagets kompleksitet, herunder ovenlysvinduer og skorstene.
Der er typisk penge at spare ved at få et samlet tilbud på tagbelægning inkl. nye tagspær. Det giver også rigtig god mening at få det samme firma til at udføre både tagspær og tagbelægning, da spær og tagtype afhænger af hinanden.
Tagbelægning med spær
Nedenfor kan du se priserne på forskellige typer af tagbelægning inkl. nye spær.
Tagtype inkl. spær | Kvadratmeterpris |
Bølgeeternit | 1.500 – 1.800 kr. |
Tegltag | 2.300 – 2.600 kr. |
Eternitskifer | 2.100 – 2.400 kr. |
Naturskifer | 2.700 – 2.900 kr. |
Ståltag | 1.600 – 1.900 kr. |
Glaseret tegltag | 2.500 – 2.800 kr. |
Priserne er angivet for et standard tag, der ikke er videre komplekst, og som har en maks. hældning på 45 grader. Der er tale om et prisspænd, da timeprisen hos de forskellige firmaer varierer en del. Der er for eksempel op til flere hundrede kroners forskel på timeprisen hos forskellige tømrerfirmaer.
Priserne er ekskl. tilkøb som for eksempel nye ovenlysvinduer, ny skorsten, inddækkninger, osv.
Se også: Alt om nyt eternittag

Tagspær er de bærende dele af tagkonstruktionen. Et tagspær består typisk af et modul som f.eks. en A-lignende konstruktion. Der er dermed flere tagspær i en tagkonstruktion.
De fleste vil vælge at opføre gitterspær eller hanebåndsspær, afhængigt af taghældning og ønske om loftrum eller loft til kip. I nogle tilfælde vil man også vælge saksespær.
Gitterspær: Spærene opføres som et gitter på tværs. Bruges oftest til tage med flade hældninger, men kan bruges fra 15-50 graders hældning. Ved valg af gitterspær er der ikke ønske om at udnytte loftrummet.
Hanebåndsspær: Spærene har et “hanebånd” under kippen i form af tværgående spær. Hanebåndsspær er at anbefale til tage med høj hældning. Det er den mest benyttede type spær til loftrum, der skal bruges til beboelse.
Saksespær: Spærene fungerer ligesom gitterspær, men spærfoden har en indvendig hældning. Bruges ved tage, hvor taget og loftet har forskellige hældninger, for eksempel ved et hus, der er født med gitterspær, men hvor der er ønske om loft til kip.
Tagspær til fladt tag
Har du et fladt tag på din bolig eller din udbygning, er der mange fordele ved at vælge at bygge et tag med tagspær og en højere hældning.
- Vandet løber nemmere væk fra bygningen, hvilket mindsker risikoen for fugtskader
- Der er gode muligheder for at efterisolere taget
- Mulighed for mere rummelighed ved at vælge loft til kip
- Mulighed for at få ekstra opbevaring på loftrum
- Mulighed for at udnytte loftrummet til beboelse
Tagspær til garage vil have de samme fordele. Det er dog ikke sikkert, at det kan betale sig at ombygge taget på en garage i forhold til at få opført en ny.
Overvejer du en helt ny garage, kan du læse mere her.

Det er ikke unormalt, at selv ældre boliger får nyt tag uden at udskifte hele tagkonstruktionen, så hvornår skal tagspær udskiftes?
I langt de fleste tilfælde kan tagkonstruktionen udleve selve tagbelægningen og fint genbruges – måske med mindre reparationer. Har der været omfattende fugtskader eller skimmelsvamp i konstruktionen, bør hele tagkonstruktionen dog udskiftes, hvilket betyder nye tagspær.
Er du i tvivl, om en fugtskade er omfattende nok til at kræve en komplet udskiftning af tagkonstruktionen, bør du rådføre dig med en bygningskonstruktør for at være på den sikre side. Det er ærgerligt kun at udskifte taget og efterfølgende finde ud af, at der er skimmelsvamp i konstruktionen.

Det er typisk en tømrer, der laver tagspær. De mest almindelige tagbelægninger lægges også af en tømrer. Fra firma til firma kan der være op til flere hundrede kroners forskel på timelønnen. Samlet set løber det op i mange tusinde kroner.
Derfor er det altid en god idé at indhente tilbud på tagspær hos flere forskellige firmaer. Det kan du nemt og hurtigt gøre ved at bruge ditbyg.dk. Her indtaster du informationer om opgaven, herunder for eksempel tagets størrelse og ønsket type spær. Derudover indtaster du dine kontaktoplysninger. Det tager alt i alt maks. 5 minutter.
Er du i tvivl om typen af spær, kan du i stedet beskrive tagets hældning, vedhæfte et billede eller beskrive, hvorvidt loftrummet skal benyttes.
Inden for de kommende dage modtager du tilbud fra lokale håndværkerfirmaer i din mailindbakke. Det er let at udvælge det bedste tilbud og potentielt spare rigtig mange penge på projektet.
Kan man selv lave spær?
Spærene har afgørende betydning for tagkonstruktionen. Du bør derfor ikke selv give dig i kast med at lave spær, men overlade det til en professionel.
Hvor lange må spær være?
Afstanden mellem spærene skal være mellem 600 og 1.000 mm og afhænger blandt andet af tagets hældning og den øvrige tagkonstruktion.
Hvor tykke skal spær være?
Det er ikke tykkelsen, men styrken, der er afgørende ved valg af spær. Uisolerede bygninger bør have spær i minimum styrke 14 (K 14), mens isolerede bygninger bør have spær i minimum styrke 18 (K 18).