Filtsning er en metode til at pudse en mur op. For eksempel hvis et gammelt murstenshus trænger til en opfriskning.
Filtsning er påførsel af et meget tyndt lag mørtel, hvor murstenene stadig kan anes igennem. Mørtlen bearbejdes med et filtsebræt i roterende bevægelser for at efterlade overfladen med svage cirkulære strukturer.
Filtsning af hus kan udføres med den standard grå mørtelfarve, men det er også muligt at vælge indfarvet mørtel, så huset fremstår i en ønsket farve eller nuance.
VORES MURERE STÅR KLAR TIL AT HJÆLPE DIG
At filtse et hus giver en mere robust og modstandsdygtig overflade, samtidig med et æstetisk ansigtsløft, der også øger boligens værdi.
Hvad koster filtsning af hus?
Prisen på filtsning af hus ligger i gennemsnit på mellem 350 og 550 kroner pr. kvadratmeter mur. Filtsning af et hus med ydervægge på samlet set 200 kvadratmeter koster dermed mellem 70.000 og 111.000 kroner. Prisen afhænger i høj grad af firmaets fastsatte timepris.
Metode og materialevalg er stort set det samme hos alle murere, så prisen afhænger fortrinsvis af firmaets timeløn, som kan variere med flere hundrede kroner. Det er derfor anbefalelsesværdigt at indhente tilbud flere steder, når du ønsker filtsning af dit hus.
Den angivne gennemsnitlige pris ovenfor er for standard filtsning med standard mørtel. Ønsker du indfarvet mørtel, vil der komme en merpris for malingen. Der kan også komme en merpris, hvis der kræves stillads til at udføre opgaven i tilfælde af et meget højt hus. Ligesom prisen kan stige, hvis facaden er i meget dårlig fatning.
Hvad er vandskuring?
Mange har den opfattelse, at filtsning og vandskuring er det samme. Det er ikke korrekt. Der er tale om to forskellige metoder, som dog ligger sig tæt op ad hinanden i udførelse.
- Ved filtsning påføres et meget tyndt lag mørtel, som bearbejdes med et filtsebræt i roterende bevægelser for at skabe struktur.
- Ved vandskuring påføres et tyndt lag mørtel, som skures jævn med en våd mursten.
Begge dele giver muren struktur, men overfladen får et forskelligt udseende afhængigt af valget. Vandskuring er desuden mere dækkende end filtsning.
Se også: Pudsning af væg
Farve og filtsning
Når du ønsker filtsning af dit hus, bør du overveje, hvorvidt du ønsker, at huset skal have en farve. Det er efterhånden muligt at vælge filtsning i langt de fleste farver og nuancer. Det er dog ikke sikkert, at alle firmaer tilbyder alle farver. Har du et konkret ønske, bør du derfor gøre opmærksom på det, når du indhenter tilbud.
Mørtlen bliver indfarvet, inden den påføres. Det vil sige, at du som udgangspunkt skal vælge farve, inden filtsningen foretages. Det er dog også muligt at male en filtset mur efterfølgende.
Ønsker du på et senere tidspunkt at få malet eller skiftet farve på facaden, kan det filtsede murværk males med kalkmaling eller tilsvarende. Det kan dog være svært at dække den eksisterende farve, når mørtlen er indfarvet, medmindre der gås fra en lys til en mørk farve.
Vær opmærksom på, at prisen bliver lidt højere, hvis du ønsker farvet filtsning. Prisen for malingen kan variere afhængigt af den valgte farve. Det er som udgangspunkt en billigere løsning at vælge indfarvet mørtel end først at filtse for derefter at male.
Relateret: Sandblæsning af facade
Få tilbud på filtsning af hus
Der kan være rigtig mange penge at spare ved at forhøre sig hos forskellige murerfirmaer, når der skal filtses hus. Faktisk kan der være helt op imod 200 kroner at spare pr. kvadratmeter mur – og det løber hurtigt op til en betragtelig besparelse.
For at gøre det nemt for dig, kan du her hos ditbyg.dk nøjes med at bruge et par minutter på at indhente tilbud. Du slipper dermed for at ringe rundt og forklare opgaven – og måske efterfølgende sende oplysninger – til mange forskellige firmaer.
I stedet skriver du en kort beskrivelse af opgaven, herunder gerne adressen på boligen, så den samlede størrelse på ydermurene kan slås op. Beskriv også gerne facadens nuværende stand – eller vedhæft et billede heraf. Du indtaster derefter dine kontaktoplysninger. Det tager maks. et par minutter alt i alt.
Herefter fortsætter du med dagligdagens gøremål, og inden for de næste dage tikker der tilbud fra lokale murere ind i din mailindbakke. Så er det blot at vælge det bedste tilbud.
Relateret: Pris på opmuring