Varmepumpe beregner

En varmepumpe sparer dig potentielt set mange tusinde kroner på din varmeregning hvert eneste år; i hvert fald hvis din bolig opvarmes med olie, el eller gas. Hvor stor en besparelse med varmepumpe, du kan opnå, afhænger både af din nuværende opvarmningsanordning, dit årlige varmeforbrug og din bolig, herunder boligens størrelse og isoleringsniveau.

Beregn din besparelse med en varmepumpe med vores varmepumpe beregner. Her kan du på under 2 minutter få en indikation på, hvor meget netop du kan spare ud fra dit årlige forbrug og din eksisterende varmekilde.

Få 3 priser og tilbud på varmepumper

Indhent 3 gratis tilbud lige her

Der er mange penge at spare, hvis du skifter fra olie-, gas- eller elopvarmning til en varmpumpe. Men allerede ved installation og montering er der væsentlige beløb at spare ved at se sig lidt for. Montørerne sætter nemlig selv deres individuelle priser, og der kan være mange tusinde kroner til forskel.

Vil du gerne have den bedste pris på en varmepumpe, der passer ind i din bolig, kan du via vores tilbudsformular nemt og bekvemt indhente op til 3 tilbud på installation og montering af varmepumpe. I formularen indtaster du blot de mest basale informationer om din bolig og din nuværende opvarmningsform.

Beskrivelsen er ret fri, men du bør som minimum nævne:

  • Den type varmepumpe du er interesseret i
  • Boligtype
  • Boligens størrelse
  • Boligens nuværende opvarmningsform
  • Om du ønsker varmepumpen som supplerende eller primær varmekilde
  • Boligens isoleringsstandard (hvis du kender den)

Vedhæft meget gerne billede af plantegningen for din bolig, så montøren kan vurdere, hvor den kan/skal monteres i forhold til dine ønsker.

Derudover indtaster du dine kontaktoplysninger. Inden for 24 timer efter bestilling af tilbud, modtager du op til 3 tilbud fra lokale montører i din mailindbakke. Så er det op til dig at vælge det bedste tilbud.

Udskiftning af oliefyr til varmepumpe

Et oliefyr er dyrt i drift, og så er det bestemt ikke godt for miljøet. Derfor bør du overveje at udskifte dit oliefyr med en varmepumpe. Dels kommer du til at spare rigtig mange penge på din varmeregning fremadrettet, og dels kommer du til at spare miljøet for en masse forurening.

Har du oliefyr, kan du få tilskud til udskiftning til en varmepumpe. Du står dermed ikke med hele betalingen selv. Det er dog stadig en fordel at finde en billig installatør, da din egen del af regningen i så fald bliver endnu mindre.

Det er ikke småpenge, du kommer til at spare på din varmeregning i fremtiden. Er dit årlige forbrug med opvarmning via oliefyr eksempelvis på 13.000 kr., vil du ifølge vores varmepumpe beregner opnå en årlig besparelse på hele 7.368 kr. ved at skifte til en luft til vand varmepumpe. Besparelsen er typisk lidt mindre, hvis du vælger en luft til luft varmepumpe.

Uanset, hvilken varmepumpe du vælger, vil der dog være en betydelig besparelse hvert eneste år frem i tiden.

Varmepumpe fordele

  • Stor besparelse på varmeudgiften hvert år
  • Behageligt indeklima
  • Mindre forurening
  • Mindre arbejde forbundet med opvarmning

Der er mange fordele ved at vælge en varmepumpe som primær eller supplerende varmekilde i hjemmet. Dels er der en stor besparelse at hente på varmeregningen hvert år, men en varmepumpe er også god for indeklimaet, da varmen bliver mere jævn og behagelig end ved mange andre opvarmningsformer.

Varmepumpen udleder, som nævnt, også væsentligt mindre CO2 end de nævnte opvarmningsformer, hvilket er godt for miljøet.

Derudover kører anlægget helt af sig selv. Har du tidligere haft brænde-, olie-, eller gasfyr – eller en brændeovn som supplement til din elvarme – har du været vant til at skulle fylde eller fyre op for at få varme. Og desuden huske at indkøbe brændsel. Det slipper du helt for med en varmepumpe. Den bruger kun en lille smule strøm og klarer opvarmningen helt selv.