Hvordan maler man køkkenlåger i træ korrekt?

At renovere eller udskifte et køkken er ikke kun tidskrævende. Det er også dyrt. Heldigvis findes der alternativer, hvis du gerne vil pifte dit køkken op uden at bruge for mange penge. Så ønsker du at opdatere dine gamle køkkenlåger?

I stedet for at udskifte dem er en nemmere og mere budgetvenlig løsning at male dem. En gang maling kan give dit køkken nyt liv ligesom, at du kan tilpasse det til din personlige stil.

Dog er der mere til dette projekt end bare at købe noget maling i din yndlingsfarve. Læs vores trin-for-trin-guide her, så du er sikker på, at du får gjort arbejdet ordentligt, når du skal i gang med at male dine køkkenlåger i træ.

★★★★★

VORES MALEREKSPERTER STÅR KLAR TIL AT HJÆLPE DIG

Læs også: Find priser og tilbud på nyt køkken

Start med at klargøre køkkenlågerne

Inden du går i gang med at male dine køkkenlåger, skal du først og fremmest klargøre dem. Det gør du på følgende måde:

  1. Afmontér køkkenlågerne og læg dem på et underlag, der er stabilt. Sørg for at der er nok plads til at komme godt rundt om lågerne, så det er nemmere for dig at male dem.
  2. Nu skal du fjerne lågernes greb og hængsler. Er der huller i lågerne efterfølgende, er det en god idé at fylde dem med en spartelmasse eller plastisk træ.
  3. Herefter skal du slibe overfladen. Det gør du med hjælp fra sandpapir eller en slibemaskine alt efter dine ønsker. At slibe køkkenlågerne er vigtigt for at fjerne gammel maling m.m.
  4. Er dine køkkenlåger fedtede, er det desuden vigtigt, at du affedter dem, før du giver dig i kast med både at spartle og slibe. Det kan du gøre ved brug af enten grundrens eller en fortynder.

Nu er det tid til at grunde køkkenlågerne

Når du har gjort dine køkkenlåger klar, er det tid til at give dem noget grunder. At springe dette trin over kan ikke anbefales, da grunderen hjælper med at sikre det bedst mulige resultat.

Valg af grunder kommer an på den type af træsort, du skal male. Dit valg afhænger blandt andet af farve, knaster m.m. Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, er det en god idé at spørge om rådgivning fra en professionel.

Relateret: Hvad koster renovering af køkken? Find svaret her

Sådan maler du dine køkkenlåger

Nu er du blevet klar til at male dine gamle køkkenlåger. Du skal højst sandsynligt regne med, at lågerne skal have to lag maling for, at det ser så pænt ud som muligt.

Før du går i gang med det andet lag maling, er det alfa og omega, at du lader det første lag tørre. Ved maling af køkkenlåger kan du gøre brug af en malerpensel eller en malerrulle. Dog er det helt klart en fordel at anvende en malerrulle til denne type arbejde.

Når du skal i kast med at male diverse fordybninger og eventuelle fine detaljer på køkkenlågerne, er det en god idé at starte med at bruge en pensel. Herefter kan du male efter med en malerrulle, så resultatet ender med at være ensartet.

Hvilken maling skal jeg vælge?

I og med at der foregår mange aktiviteter i et køkken, så dette rum er udsat for en del slid, er det vigtigt, at du vælger den rette maling. Det anbefales, at du køber en maling med en høj glans.

Det hjælper ikke kun med at sikre et bedre og mere langvarigt resultat, men det sørger også for, at du har nemmere ved at holde dine låger rene og pæne. Du kan male dine køkkenlåger i et væld af farver, så du kan vælge din favorit. Dette er en fordel for dig, der gerne vil sætte et personligt præg på dit køkken.

Få hjælp fra en professionel maler til maling af køkkenlåger

Hvis du ikke har mod på selv at gå i gang med at male dine køkkenlåger, kan du altid hyre en professionel maler. Med hjælp fra en maler kan du være sikker på, at resultatet bliver netop, som du drømmer om.

Indhent 3 maler tilbud her.