GULVAFSLIBNING

Trægulv bliver med tiden slidt og knap så pænt. Heldigvis behøver du ikke at brække hele gulvet op og udskifte det for at få et pænt gulv igen. Det kan blive fuldstændig som nyt med en gulvafslibning og en efterfølgende olie-, lak- eller ludbehandling.

Hvad koster gulvafslibning?

Prisen på gulvafslibning ligger i gennemsnit på mellem 100 og 200 kroner pr. kvadratmeter. Prisen varierer dog afhængigt af gulvtype og ønsket efterbehandling. De mest almindelige behandlinger af trægulv er olie, lud og lak, hvoraf oliebehandling typisk er en smule dyrere end de øvrige behandlingsformer.

Gulvafslibning afregnes som regel pr. kvadratmeter, og der gives et samlet tilbud for hele gulvet (eller alle gulvene). Prisen afhænger – ud over størrelsen på gulvet – også af den behandling, gulvet efterfølgende skal have. Lak kan gives i flere lag, hvoraf 1 lag og 2 lag er billigst, mens 3 lag koster nogenlunde lige så meget som ludbehandling. Oliebehandling er en smule dyrere.

★★★★★

VORES GULVEKSPERTER STÅR KLAR TIL AT HJÆLPE DIG

Der er fordele og ulemper ved alle behandlingsformer. Det kan du læse mere om længere nede på siden.

Udover efterbehandlingen kan prisen også hos nogle firmaer afhænge af, hvor medtaget det gamle gulv er, hvilken træsort der er tale om, og om gulvet tidligere har været slebet.

Kan mit gulv slibes?

Langt de fleste trægulve kan slibes. Du skal dog være opmærksom på, at ikke alle gulve kan slibes lige meget, og at der er en begrænsning på, hvor mange gange samme gulv kan slibes. Gulvbrædderne bliver tyndere for hver gang, og på et tidspunkt vil der dels ikke være mere at slibe af, og dels vil der blive et uhensigtsmæssigt mellemrum mellem gulv og paneler.

Er du i tvivl, om dit gulv kan slibes, kan du med fordel medsende billeder, når du sender en forespørgsel afsted. Dog vil de fleste firmaer inspicere gulvet for at give en endelig vurdering.

Netop fordi et gulv ikke kan slibes uendeligt mange gange, er det vigtigt at passe på det efter slibning og behandling ved at genbehandle det jævnligt efterfølgende – i det omfang det er muligt i forhold til behandlingstypen.

Olie, lak eller lud?

Selvom dit gulv tidligere har været ludbehandlet, kan du sagtens vælge en anden behandling efterfølgende. Behandlingerne har dels forskellige funktioner og får dels træet til at se forskelligt ud.

Lud/sæbe: Et ludbehandlet gulv og et sæbebehandlet gulv forveksles ofte. Typisk er et sæbebehandlet gulv ludbehandlet først. Behandlingen lysner træet en smule og efterlader det ellers så træagtigt som muligt. Sæbebehandlede gulve er flotte, men kræver meget vedligeholdelse og sarte sammenlignet med olie- og lakbehandlede gulve.

Olie: Et oliebehandlet gulv har en hård og slidstærk overflade, der kan klare lidt af hvert. Behandlingen bevarer stadig træets udseende og fås med og uden hvidpigmentering. Det er relativt nemt at efterbehandle udsatte steder med en ny omgang olie.

Lak: Lakbehandling af gulv er det mest effektive i forhold til modstandsdygtighed. Et lakeret gulv er meget slidstærkt. Lakken fås enten som mat, halvblank eller blank, og valget er en smagssag. Ulempen ved lak er, at der ikke kan “repareres” på udsatte områder som med olie. Når gulvet trænger til lakering, skal det gamle lak først slibes af, og hele gulvet skal lakeres på ny.

Indhent tilbud på gulvafslibning

Der er store interne prisforskelle på gulvafslibning. Der er naturligvis forskel på prisen afhængigt af gulvtype og efterbehandling, men der er også prisforskelle på arbejdslønnen. Derfor bør du indhente tilbud på gulvafslibning flere forskellige steder.

Med Ditbyg.dk er det både nemt og hurtigt at indhente flere tilbud på gulvafslibning. Du er fri for at ringe rundt, sende mails med billeder og lave halve aftaler. I stedet kan du bruge et par minutter foran computeren til at beskrive opgaven.

Beskrivelse af opgaven bør indeholde følgende informationer:

  • Gulvtype/træsort
  • Størrelse på gulvet (m2)
  • Ønsket behandling (olie, lak eller lud)

Hvis gulvet tidligere har været slebet, er det også en god idé at nævne. Vedhæft gerne billeder. Derudover indtaster du dine kontaktoplysninger. Alt i alt tager processen under 5 minutter.

Inden for de næste 72 timer modtager du tilbud fra lokale håndværkere, der gerne vil påtage sig opgaven. Du kan i ro og mag kigge tilbuddene igennem, sammenligne og udvælge det tilbud, der giver bedst mening for dig. Slutteligt kan du med få klik bestille tid til gulvafslibning direkte via mailen – og så er det ellers bare om at glæde sig til et “nyt” gulv.