Fordele og ulemper ved solceller

Ønsker du at energioptimere din bolig, er solceller et oplagt valg. Læs alt om fordele og ulemper ved solceller og solenergi i artiklen her.

Hvad er solceller?

Solceller er en form for genopladelige batterier, der oplades via solens lys. I Danmark er den mest almindelige form for solceller til privat brug solcelleanlæg til montering på taget. Solcellerne producerer strøm via solens lys, og den strøm kan efterfølgende bruges – helt kvit og frit – i din bolig.

Solceller er såkaldt “grøn energi”, der er en miljøvenlig og bæredygtig energiform.Samtidig er der også en økonomisk gevinst, der tydeligt kan ses på elregningen.

At energiforbedre boligen med solceller er for langt de fleste en stor fordel. Det er dog altid værd at sætte sig ind i købet forinden, for der er naturligvis også enkelte ulemper.

Fordele ved solceller

De fleste er klar over, at solceller er en god investering. Men er du i tvivl om, hvor god en investering, kan du læse om alle fordelene her.

Grøn energi

Det kræver naturligvis noget CO2 at producere selve solcelleanlægget, men udvindelsen af energien er ren grøn energi – også mere grøn end mange af de øvrige energiløsninger på markedet.

Vedvarende energi

Solceller kræver ikke andet end sol for at producere energi – og sol løber vi ikke tør for lige foreløbigt. Du kan derfor godt regne med, at solcelleenergi er vedvarende i så mange generationer ud i fremtiden, du orker at tælle.

Lang holdbarhed

Der er typisk 25 års garanti på solceller, men i praksis holder et solcelleanlæg minimum 30-40 år, inden det skal udskiftes. Inverteren er dog undtaget. Du skal derfor ikke bekymre dig om udskiftning de næste mange år.

Minimal vedligeholdelse

Når først solcellerne sidder på taget, skal du ikke bekymre dig det store om dem. Sidder de på et meget udsat område, kan de kræve lidt rengøring med jævne mellemrum, men ellers passer de sig selv og kræver et minimum af vedligeholdelse.

Økonomisk besparelse

Den økonomiske besparelse på elregningen er til at tage at føle på for de fleste, der får monteret solceller på taget. Selvom det tager nogle år for solcellerne at tjene sig selv hjem igen, er der også samlet set tale om en stor besparelse. Se merre omkring de bedste priser med tilbud på solceller her.

Øger boligens værdi

Solceller er lig med grøn og billig energi, og det er noget, boligkøbere kan lide. Derfor stiger din bolig i værdi, når du udskifter din nuværende energikilde med solceller. Det vil sige, at hvis du ikke selv når at bo i boligen, til solcellerne har tjent sig selv ind igen, vil du få besparelsen at mærke, når du sælger huset.

Kan være en god indtjening

Afhængigt af den måde, du vælger at være tilkoblet el-nettet på, kan du tjene penge på din overskydende strøm ved at sælge den til eludbydere. Generer du meget mere strøm, end du kan nå at bruge, er der dermed tale om en ekstra månedlig indtjening, der passer sig selv.

Ulemper ved solceller

Selvom solceller overordnet set er en god løsning for de fleste, er der alligevel også visse ulemper ved solceller.

Høj anskaffelsespris

Den største ulempe ved solceller er selve anskaffelsen, da der er en høj anskaffelsespris på solceller. Jo større bolig og energiforbrug, des flere solceller vil du have behov for til tilstrækkelig energiproducering.

Besværligt at sætte sig ind i

Det er i og for sig nemt nok at bestille solceller online. Det svære at sætte sig ind i alle de regler og procedurer, der medfølger. Du skal søge og have en afgørelse hos Energistyrelsen. Dertil kommer procedurerne i at søge om tilskud og oprettelse hos den lokale netvirksomhed. Det kan kræve en hjælpende hånd hos en fagkyndig person – eller rigtig meget research at nå i mål.

Rod i forbindelse med opsætning

Udover den høje anskaffelsespris, er der også en del arbejde forbundet med opsætning af solcellerne rent praktisk. Afhængigt af, hvor de bestilles, kan der også være leveringstid at medtænke. Du kan i princippet selv opsætte solcellerne, hvis du er håndværksmæssigt anlagt, men du kan også betale dig fra. Enten som en samlet pakke ved køb af solcellerne eller ved at finde en ekstern håndværker.

Opsætningen af solceller vil blandt andet kræve et stillads og en del trafik på adressen. Afhængigt af mængden af solceller, vil opsætningen tage plus/minus et par dage. De dage skal du kalkulere med lidt ekstra rod og larm, men det er det hele værd i sidste ende. Det gode er, at håndværkerne typisk arbejder inden for almindelig arbejdstid, og du derfor formentlig selv er ude at huset det meste af tiden.

Solcellers energiproduktion er sæsonbetonet

Solceller producerer mest energi, når solen skinner – og knap så meget energi, når der er overskyet. Det kan i nogle tilfælde være svært at producere nok energi til eget forbrug hen over vintermånederne. Det er der dog i mange tilfælde en løsning på. Enten supplerer du op med købt energi, når dine egne solceller ikke kan producere nok, eller også vælger du et solcelleanlæg, der formår at gemme energien til senere brug.

Relateret artikel: Kan det betale sig at få solceller?

Hvordan virker solceller?

Det kan være ret komplekst at forstå, hvordan en solcelle virker. En sort plade monteres på taget, pladen kan opsamle sollys – og vupti, så er der strøm i stikkontakten. Men det er faktisk ikke så hokus pokus, som det kan lyde.

En solcelle er ikke bare en plade. En solcelle indeholder elektroner. Og elektroner tilføres energi, når de udsættes fors sollys. Denne energi er jævnstrøm. Jævnstrøm kan vi dog ikke direkte bruge til noget i vores husholdning. Derfor bliver solcelleanlægget koblet på en såkaldt net-inverter, der omdanner jævnstrømmen til brugbar vekselstrøm.

Valg af solceller

Når du skal vælge solceller, skal det gøres ud fra størrelsen på din bolig, husstandens elforbrug og mængden af sollys på området. Der er forskel på, hvor effektive solcelleanlæg er. Som udgangspunkt er panelets størrelse afgørende for effektiviteten, men både tagets hældning og solcellernes placering i forhold til sollys har meget at sige.

En anden vigtig faktor er naturligvis budgettet. Der er nemlig meget store prisforskelle på solcelleanlæg. Det er dermed altid en god idé at indhente tilbud fra flere forskellige udbydere.

Indhent tilbud Indhent 3 solcelletilbud Gratis & Uforpligtende!